Participation
Emotive vocabulary in MOOCs: Context and Participant Retention
This article was originally published on the online Journal The European Journal of Open, Distance and E-Learning – EURODL, issue 1, 2012.
Massive Online Open Courses (MOOCs) have been growing in popularity with educational researchers, instructors, and learners in online environments. Online discussions are as important in MOOCs as in other online courses. Online discussions that occur in MOOCs are influenced by additional factors resulting from their volatile and voluntary participation structure. This article aims to examine discussions that took place in MobiMOOC in the spring of 2011, a MOOC structured around mobile learning.
This line of inquiry focused on language from the discussions that contained emotive vocabulary in the MobiMOOC discussion forums. Emotive vocabulary is words or phrases that are implicitly emotional (happy, sad, frustrated) or relate to emotional contexts (I wasn’t able to…). This emotive vocabulary, when present, was examined to determine whether it could serve as a mechanism for predicting future and continued participation in the MOOC. In this research, narrative inquiry approach was used in order to shine a light on the possible predictive qualities of emotive text in both participants who withdrew from the course as well as moderately or moderately active participants. The results indicated that emotive vocabulary usage did not significantly predict or impact participation retention in MobiMOOC.
Blandet læring indenfor videnskab og teknologi. Et samarbejde projektbaseret kursus i eksperimental fysik
Generelt blev samarbejdsprojekterne positivt bedømt af de studerende, som satte pris på at opleve en real-life ”F&U” situation og som sagde at det forbedrer tilegnelse af viden. Undervisere bemærkede, at denne undervisningsmetode fremmer større deltagelse og en mere proaktiv holdning. Desuden blev det bekræftet, at godt udviklede e-learningsværktøjer og aktiviteter er nyttige i at støtte egen læring, en forudsætning for en kreativ indfaldsvinkel til laboratorieaktiviteter og projekter. Synkroniske online sessioner til problemløsning var meget værdsatte fordi de muliggør deling af software og immersiv fjernkommunikation. Tværtimod opnåede web-fora ikke de forventede resultater.
Vores konklusion er, at e-learning og eksperimentelle samarbejdsaktiviteter med held kan kombineres for at skabe en meningsfuld læring, selvom det er krævende med hensyn til arbejde og tid. Samarbejdsprojekter og rige læringsmiljøer er to centrale elementer i konstruktivistiske undervisningsdesign og hjælper de studerende med at udvikle en proaktiv holdning til læring, da de er nødt til at beskæftige sig med mange slags ressourcer i stedet for at modtage et lukket sæt informationer, og dette kræver lederevner. Desuden er eleverne nødt til at indføre viden og færdigheder for at gennemføre projektet i en gruppe. Dette indebærer muligheden for at lære sammen med andre i en dynamisk proces, men også behovet for at forklare, dele og eventuelt forsvare særlige tanker indenfor arbejdsgruppen.
Er verden åben?
Fremgangen som sociale netværkssteder, virtuelle verdener, blogs, wikis og 3D Internet har haft, giver os en forhåndsidé om potentialet bag det “”interaktive og samarbejdende net” kaldt Web 2.0. Mange af tankerne omkring åbenhed og behovet for flere åbne sociale systemer har eksisteret igennem længere tid, men denne nye infrastruktur og nye redskaber accelererer bevægelsen.
En åben verden er en verden hvor der er store muligheder og udfordringer. Den kræver ændringer i vore individuelle opførsler og indstillinger og den kræver større institutionelle justeringer. Hvordan vil forretningslivet reagere på den?
Denne artikel er tidligere blevet udgivet i Global Focus, Volume 2, Issue 1 (2008). Udgiver: European Foundation for Management Development www.efmd.org
“e-” – Som giver elever evner: Myter og realiteter indenfor elevorienteret e-learning kvalitet
Ideen er, at elevorienteret kvalitetsudvikling er en nødvendighed mere end en mulighed, hvis kvalitetsudvikling er rettet mod at have en indvirkning på indlæringsprocessen. Kvalitetsudvikling skal altid være en forbindelse af processer og procedurer med værdier og normative beslutninger. Enhver facilitator, som leder en gruppe elever, har brug for et normativt beslutningskoncept, som en didaktisk teori, for at have et fast grundlag for hans eller hendes aktiviteter. Kvalitetsudvikling, hvilket er relevant for undervisningsprocesser, kan derfor beskrives som summen af aktiviteter og anstrengelser, som er foregået, for at forbedre indlæringsprocessen.
Undervisningsprocessens vægt indikerer allerede på nuværende tidspunkt, at det ikke er muligt at bekræfte en sådan kvalitet, orienteret mod indlæringsprocessen. Den kan kun ses, når den faktiske undervisningsproces sker, og den er altid en gensidig produktion mellem eleven og undervisningsmiljøet. I de seneste kvalitetsdebatter er det en ofte forekommende fejltagelse at vurdere undervisningsmiljøer isoleret fra undervisningsprocesserne og ikke tage målgruppen og andre interessenter indenfor miljøet i betragtning. Idet kvalitet ikke er et givent, stabilt kendetegn for et undervisningsmiljø men kun udvikler sig fra forbindelsen mellem eleven og indlæringsmiljøet, kan kvalitet kun opfattes og vurderes i den faktiske sammenhæng. Det er ej heller muligt at definere kvalitetskriterier, som definerer kvalitet adskilt fra en konkret undervisningssammenhæng.
Som en konsekvens, skal kvalitetsudvikling ses som en forhandlingsproces, hvor alle interessenter skal deltage. Målet med sådan en deltagelsesmodel til kvalitetsudvikling er at definere indlæringsprocessens værdier og formål sammen iblandt interessenterne. Sådan en aktiv elevdeltagelse spiller en vigtig rolle indenfor fremtidig kvalitetsudviklingssystemer. Eleverne har en aktiv rolle indenfor disse koncepter og skal være klar over deres personlige hensigter og krav. Via personlige undervisningsbiografier skal de identificere nødvendige egenskaber, som indlæringsscenario skal leve op til, for at kunne være en del af en sådan undervisningsproces. Sådanne deltagelsesprocesser kræver bedre information, transparens og rådgivning fra e-learning leverandørernes side.
Samtidig skal eleverne være klar over, at deres eget ansvar for kvalitetsudvikling bliver større, idet de selv ses som kvalitetseksperter indenfor indlæringsprocessen.