VAL
Artikler
Virtuel action learning: Hvad foregår der?
24 November 2008
Mens der er en omfattende og voksende litteratur om online og netværks læring (f.eks. McConnell, 2000) og om forskning og praksis af ansigt til ansigt action learning (f2f AL) (Pedler et al, 2005) lader det til, at meget lidt er rapporteret, eller der forefindes meget lidt bevis for den virtuelle udgave. Med udviklingen af kommunikationsteknologier som groupware, videokonference og internettet som ændrer arbejds- og lærepraksis lader det dog til at virtuel action learning (VAL) kan trives som AL (action learning) naturlige efterfølger.
Denne artikel præsenterer resultaterne af en igangværende forskning på Henley Business School, som sigtede mod at udforske nuværende praksis og identificere de kritiske faktorer for denne slags action learning, som dukker frem.
Da efterforskningen startede i oktober 2006 lod det til at eksisterende VAL teknologier var meget begrænsede i forhold til hvad de kunne levere og de foreslog en simpel seks form model af forskellige slags VAL. På mindre end 2 år har der været anselige fremskridt både i teknologisk udvikling og brugerniveauerne. Hvad der før var besværligt er mere tilgængeligt, brugervenligt og samtidig sofistikeret og det tilbyder konstant anvendelige alternativer til f2f samarbejde.
Imidlertid, på trods af disse teknologiske fremskridt, med flere eksempler på VAL praksis end vi troede, viser det sig at simple teknologier som f.eks. e-mail og audio konferencer er succesfulde.
VAL opstår som en selvstændig varietet af action learning med dets egne styrker og svagheder. Brugerne af de forskellige indfaldsvinkler til VAL forsvarer ofte forskellige potentielle fordele ved denne måde at lave AL på. Ligesom VAL ikke nødvendigvis bør måles i forhold til f2f AL bør man være påpasselig med at formode at én form er bedre end de andre selv i de tilfælde hvor kommunikationsmulighederne lader til at være begrænsede. Der er delte meninger om hvorvidt VAL er en erstatning for f2f AL eller om den har de fordele, som kan føre til at den foretrækkes frem for f2f AL. Disse argumenter afventer yderligere forskning og undersøgelse.
Da efterforskningen startede i oktober 2006 lod det til at eksisterende VAL teknologier var meget begrænsede i forhold til hvad de kunne levere og de foreslog en simpel seks form model af forskellige slags VAL. På mindre end 2 år har der været anselige fremskridt både i teknologisk udvikling og brugerniveauerne. Hvad der før var besværligt er mere tilgængeligt, brugervenligt og samtidig sofistikeret og det tilbyder konstant anvendelige alternativer til f2f samarbejde.
Imidlertid, på trods af disse teknologiske fremskridt, med flere eksempler på VAL praksis end vi troede, viser det sig at simple teknologier som f.eks. e-mail og audio konferencer er succesfulde.
VAL opstår som en selvstændig varietet af action learning med dets egne styrker og svagheder. Brugerne af de forskellige indfaldsvinkler til VAL forsvarer ofte forskellige potentielle fordele ved denne måde at lave AL på. Ligesom VAL ikke nødvendigvis bør måles i forhold til f2f AL bør man være påpasselig med at formode at én form er bedre end de andre selv i de tilfælde hvor kommunikationsmulighederne lader til at være begrænsede. Der er delte meninger om hvorvidt VAL er en erstatning for f2f AL eller om den har de fordele, som kan føre til at den foretrækkes frem for f2f AL. Disse argumenter afventer yderligere forskning og undersøgelse.