Styrkelse af sproglige minoriteter via teknologi: hvilken vej skal vi gå?

Den fart disse ændringer sker med, og en følelse af uvisse konsekvenser, kan skabe en fornemmelse af ukontrollable hurtige sociale ændringer og en mulig social fragmentering. I lyset af dette er parterne bag uddannelsesinstitutionerne nødt til at overveje alvorligt, hvordan læring kan imødegå disse udfordringer.

Denne artikel vil først give en kort opsummering af, hvordan begrebet social samhørighed er blevet brugt i social- og uddannelsespolitik, især med fokus på to centrale punkter som opstår: social lighed og uddannelse som et bindeled til social samhørighed. Dernæst ser teksten på, hvordan uddannelse kan tage udfordringen op med at udrydde social ulighed og fremme social samhørighed, efterfulgt af en analyse af en potentielt dårligt stillet gruppe: personer som taler minoritetssprog. Opfattelsen af sproglige minoritetsgrupper i EU diskuteres og der tales om et generelt billede, som handler om, at disse personer står over for potentielt dårligere uddannelsesmuligheder og social eksklusion.

Dernæst fremføres måderne, hvorpå Teknologistøttet læring kan anvendes for at udbedre disse mulige risici. Dette afsnit indeholder en klarlægning af den ”digitale kløft” og, hvad den kan betyde for de sproglige minoritetsgrupper, og vigtigheden af at bruge teknologier for at henlede den generelle befolknings opmærksomhed på problemerne i forbindelse med de sproglige minoritetsgruppers uddannelse (herunder promoveringen af de mange fordele, som flersprogede praksisser har for samfundet). Der gives nogle eksempler på Teknologistøttet læring, som er igangsat for at afhjælp den uddannelsesmæssige ulighed hos sproglige minoritetsgrupper. Endelig vurderer artiklen, hvilken rolle Teknologistøttet læring spiller i undervisningspraksisser, uddannelse af lærere og videreførte ressourcer til udvikling af lærere.