Fra snyd til undervisning: en vej til ombygning af ulovlige spillemaskiner
- 0 Kommentare
- 93939 Aufrufe
- Bewertungen






Videopoker-maskiner, tidligere et symbol på svindel og hasardspil i Brasilien, bliver nu bygget om til computerbaserede undervisningsværktøjer til offentlige grundskoler i Brasilien og desuden til statslige og ikke-statslige institutioner, som arbejder med fattige befolkningsgrupper og social eksklusion. Dette sker i forsøget på at reducere fattigdomsrisici (mindske mængden af penge brugt på hasardspil) og fremme social integration (øge adgang til og motivation for uddannelse).
Tusindvis af ulovlige spillemaskiner konfiskeres af de føderale myndigheder i Brasilien hvert år, og de bliver normalt destrueret, når de kriminelle er blevet pågrebet.
Denne artikel beskriver et projekt udarbejdet af Universidade do Sul de Santa Catarina, Brasilien, der er ansvarlig for ombygningen af spillemaskinerne og de muligheder for social integration, som man opnår herved. Alle projektmedarbejderne arbejdede på frivillig basis i forsøget på at fremme social integration af unge brasilianske drenge og piger, navnlig via digital inklusion. Indtil videre har projektet været i stand til at ombygge over 200 spillemaskiner og opstille dem på mere end 40 offentlige grundskoler og derved være til gavn for over 12.000 skoleelever.
Den oprindelige motivation til dette projekt var baseret på teknologi. Men de forskellige muligheder som opstod ved ombygningen af spillemaskinerne har også motiveret til en mere innovativ og unik erfaring, hvor skolebørn og unge med særlige (uddannelsesmæssige) behov får mulighed for at få adgang til computerbaserede pædagogiske applikationer.
At have disse ombyggede maskiner til rådighed bidrager desuden til at kunne placere Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i disse børn og unges daglige uddannelsesmiljø. Det tjener også sociale og kulturelle aspekter ved at skabe dialog med befolkningsgruppen og deres teknologiske forventninger og bidrager desuden direkte til deres digitale forståelse.
Dieser Beitrag wurde bisher noch nicht kommentiert.



