Fremme af IKT-anvendelse i pædagogiske praksisser i naturfagsundervisningen
- 0 comments
- 53145 Visits
- Rating






FICTUP-projektet (Fostering the Use of ICT in Pedagogical Practices) finansieret med støtte fra EU-programmet for livslang læring har til hensigt (1) at udvikle innovativt undervisningsmateriale til pædagogiske aktiviteter, som burger IKT, ledsaget af et tæt vejledningsforløb samt (2) at teste materialets virkning og vejlede nykvalificerede lærere i brug af IKT i klasselokalet.
Det innovative undervisningsmateriale, som er udviklet af erfarne og nykvalificerede lærere for at sikre tilgængelighed fokuserer på specifikke aktiviteter i klasseværelset, der anvender IKT. Hver case indeholder en detaljeret beskrivelse af selve aktiviteten (PDF-fil) og tre korte, pædagogiske videoer (med en varighed på to til seks minutter hver), som beskriver de transversale IKT-kompetencer, der anvendes i løbet af aktiviteten. I projektets første år blev ni cases implementeret, hvoraf nogle fokuserede eksplicit på brugen af IKT i naturfagsundervisningen. Dette dokument præsenterer en række forskellige forsøgsanvendelser som f.eks. “Fysikudstyr – måling – evaluering: brug af IKT i fysikundervisningen (Ungarn)”, “Undersøgelse af vækstfaktorer: anvendelse af undersøgelsesbaseret læring i biologi (Finland)” og “GeoGebra-software: Matematikundervisning (Frankrig)”.
Den øgede anvendelse af IKT har ført til, at nye pædagogiske tilgange er blevet introduceret, blandt andet ressourcebaseret læring (RBL), hvorigennem adskillige læringsbehov støttes af et bredt udvalg af IKT-aktiver. Naturvidenskabsemner er særdeles modtagelige over for de fordele, som ressourcebaseret læring tilbyder og de tilhørende IKT-aktiver. Implementeringen af teknologistøttede samarbejdsbaserede forsøg tillader lærerne at udarbejde undervisningsrammen som en helhed, der giver eleverne de relevante teknologiske værktøjer, opmuntrer dem til at arbejde effektivt sammen og fremmer erkendelsesteoretisk avancerede og kreative måder af arbejde med viden på.
This item has not yet been commented.



