Social Software og skabelsen af virtuelle praksisfællesskaber i turistsektoren

SMVer kan ses som rygraden til regional velstand og beskæftigelse i Europa og deres ansattes professionelle udvikling ses ofte som en forhåndsbetingelse for at opnå fornyelse og kunne konkurrere med andre firmaer. Dog er små firmaer ofte ikke i stand til at opfylde deres ansattes lærebehov ved at udvikle eller financiere formelle læreinitiativer individuelt. Nye ideer om IKT baseret læring inkluderer en blanding af læring og arbejde, hvilket resulterer i konceptet læring på arbejdspladsen. Disse former for uformelle læreprocesser i organisationer sigter mod at lære omkring konkrete problemer.

Empirisk forskning foretaget indenfor rammearbejdet af Leonardo da Vinci projektet Work&Learn Together (WLT) viser, at social software bestemt kan lette og støtte kommunikationsprocesser indenfor praksisfællesskaber. Dog foretrækkes det ofte at se disse redskaber som en ekstra kommunikationskanal. Ideen om kun at etablere virtuelle praksisfællesskaber indenfor turistsektoren viste sig at være ganske problematisk. Konkurrencefølelsen indenfor sektoren viste sig at være meget større end det virkelige behov for at lære ved at samarbejde.

Dog blev der fundet adskillige områder indenfor turistsektoren hvor virtuelle praksisfællesskaber kunne etableres til at støtte eksisterende kommunikations- og læringsstrukturer såvel som til at dække elevernes behov. En hovedmotivering for at implementere virtuelle praksistfællesskaber, specielt indenfor små og mellemstore virksomheder, er den kendsgerning, at der er behov for redskaber som gør det muligt at lære i arbejdstiden og på arbejdspladsen. Således kan deltagelse i formelle kursusforløb som ofte involverer upraktisk rejseaktivitet til kursuscentre for de ansatte i landområder undgås.